Aabybro stiller igen flest svømmere ved børnestævne i svømning

Det blev en hård, varm og i særdeleshed sjov dag i Brønderslev Svømmehal, da Aabybro Svømmeklub drog afsted med 25 børn til Flipper Cup. Hele 4 klubber gæstede, foruden Aabybro, Brønderslev: Svømmeklubben Søhesten fra Hjallerup, Svømmeklubben JET fra Pandrup, BSK08 fra Brønderslev og FFI Svømning fra Frederikshavn. Det blev til over 80 svømmere, fordelt på 3 grupper. Grupperne adskilte svømmere med luffer og bælte, svømmere med bælte og svømmere uden hjælpemidler.

Trænerne fra Aabybro kunne stolt stille med et 25 mand stort hold, hvilket gjorde Aabybro til den største klub for tredje gang i træk.

Det betød også at der var nok at se til for trænerne i svømmeskolen i AAIF Svømning. Svømmerne er søde og dygtige. Der var utrolig godt humør og vi hyggede os alle sammen”, siger træner Simon Andersen.

Resultaterne var heller ikke at pege fingre af, da alle svømmere forbedrede deres tider og de mange nye svømmere, for hvem dette stævne var det allerførste, kom hjem med en helt række flotte og imponerende tider.

”Det er rigtig flot at vi igen havde 25 svømmere afsted. Der var en hyggelig og god stemning i hallen endnu en gang”, siger træner Rasmus Grøn. ”Børnene fik nye udfordringer, da de skulle forsøge sig med at svømme på langbane. De var spændte, men tog det med højt humør på trods af den lange distance.”

Næste Flipper Cup, er det sidste i rækken og det afholdes i Frederikshavn Svømmehal d. 6. marts 2016 – her får deltagerne desuden udleveret en medalje for deres fantastiske resultater ved de 4 stævner.

 

Det store hold sammen med deres trænere Nanna, Eva, Emma, Simon og Rasmus. Følgende svømmere svømmede til stævnet: Cecilie W. Thomasen, Julie Molin Hostrup, Natasja E. Jensen, Vera Marie Wammen, Adam Carlsen og Tobias Porsborg – alle på kun 6 år. Alberte Elsborg, Sille W. Hansen, Noah J. Helt, Oliver Thomsen, Sander B. Lund – alle på 7 år. Anne Larsen Agesen, Sofie Jeppesen, Noah Molin Hostrup, Sebastian Porsborg og Frederik S. Larsen på 8 år. Asta L. Nielsen, Therese J. Helt, Ida Lind, Mikkel Rubæk, Vilmer Damgaard på 9 år. Victor Kleist på 10, Mads B. Larsen på 11, Asger Dreier på 13 og Magnus Trend på 15.


Hold i dag

Instagram