På billedet ses: Nicolaj Harksen, Maiken Berthelsen, Rasmus Abildgaard, Rasmus Grøn, Kristian Berthelsen, Christian Bonde, Andrea Zanchetta, Sofie S. Madsen, Mikkel B. Fruergaard, Eva Gregersen, Karen Frederikke Hansen, Martin Schmidt Madsen, Jacob S. Madsen
Søndag d. 7 april deltog Aabybro IF Svømning i Frederikshavns årlige Pokal Cup.
Som navnet antyder, har vi at gøre med et svømmestævne, hvor man kan vinde pokaler. Svømmerne deltager i forskellige heat delt ind i årgange. Her præmieres de tre bedste tider, med henholdsvis bronze- og sølvmedalje, og første pladsen får guld samt en pokal. Pokalen må beholdes et år, hvorefter man kan ved at stille op i samme disciplin, kan vinde den tilbage året efter. Efter 3 vundne år i træk, vinder man pokalen til evigt eje.
Træner Nicolaj Harksen udtaler: ”Vi havde et godt stævne. Svømmerne slog mange personlige rekorder og fik vundet en bunke medaljer og pokaler til samlingen. 8 Pokaler, 8 guldmedaljer, 6 sølv og 3 Bronze. Både Jacob og Martin Schmidt Madsen og Karen Frederikke Hansen vandt deres pokaler for 3. år i træk.
Vi havde et godt stævne, med højt humør” Det næste stævne vi ser frem til, som også er sæsonens sidste, er Midsommer Cup, som er et weekendstævne, der afholdes i Ikast.