Bliv strandklar 2 – 8-13 år
På Bliv strandklar 2 får du sjove og lærerige oplevelser på Blokhus Strand, hvor vi træner i og omkring havet.
På holdet arbejder vi med vandtilvænning i åbent vand, leg i bølgerne og aktiviteter på stranden. Du lærer også om sikkerhed ved havet og får større tryghed ved at svømme og bevæge dig i åbent vand.
Tid og sted
Træningerne foregår tirsdage kl. 16.00–17.00 i ugerne 23–26 og 33–35.
2 juni, 9 juni, 16 juni, 23 juni, 11 august, 18 august, 25 august.
Vi mødes ved iscaféen ved nedkørslen til Blokhus Strand.
Målgruppe
- Børn 8–13 år
- Barnet skal være tryg ved vand og kunne svømme lidt
- Man skal have lyst til at være aktiv ved stranden
Aktiviteter
- Svømning og leg i åbent vand
- Øvelser i bølger og vandkanten
- Strandlege og samarbejdsøvelser
- Introduktion til simple livredningselementer
- Sjove aktiviteter med forskelligt udstyr
Medbring
Badetøj, håndklæde, varmt tøj til efter badning, solcreme og drikkedunk.
Aktiviteterne tilpasses altid vejr og forhold på dagen.
OBS
Vi følger løbende vejrforholdene. Hvis vejret ikke er sikker, kan vi blive nødt til at ændre træningen til svømmehallen eller i et teorilokale.