Juleafslutninger bød på mange overraskelser

I ugen op til jul afholdte Aabybro Svømmeklub juleafslutninger på holdene i svømmeskolen og konkurrenceafdelingen. En afslutning på et godt 2015, med masser af gode oplevelser og resultater.

I svømmeskolen søsattes det nye flydende juletræ, som kunne svømmes rundt omkring, både for de mindste i det lille bassin, men også for de store i det 25m-bassin. Imens julemusikken spillede og børnene sang højt, blev der danset og svømmet rundt om juletræet. Juletræet er sat på et flydeelement og var pyntet med guirlander, kugler, stjerne og levende lys. Samtidigt fik svømmerne holdt traditionen med at skubbe deres instruktører i vandet. ”Det var bare helt vildt hyggeligt og ungerne elskede det,” nævner hjælpeinstruktørerne nærmest i kor.

I konkurrenceafdelingen afsluttedes sæsonen med et julestævne, hvor der svømmedes korte distancer og andre mere specielle udfordringer. En distance, kendt som både fedtmule-svømning og rullepølse-crawl, blev nemlig desuden svømmet med nissehue på. Stævnet gav personlige rekorder til alle svømmere og selve tiderne var de hurtigste, der er svømmet i Aabybro Svømmeklub siden 2010. Derudover var der besøg fra Svømmeklubben NORD, der skulle forsøge at sænke den danske rekord i 400m frisvømning for handicap gruppe S9. Laura svømmede 400fri i tiden 5:27.78, og sænker derved den gamle rekord med lige over 3 sekunder, fra tiden 05:31.12. ”Det var et godt stævne og vi ønsker tillykke til Laura fra NORD med hendes nye danske rekord, men også til vores egne svømmere, der har slået et utal af personlige rekorder,” udtaler stævneleder Stefan Stenberg Sørensen.

Konkurrenceafdelingens 25 svømmere ved julestævnet: Magnus Barslev, Victor Haunstrup, Rasmus Abildgaard, Asta Nielsen, Ida Rønnow, Freja Emborg, Rasmus Rank, Jonas Abildgaard, Therese Helt, Simon Andersen, Jacob Toft, Rasmus Grøn, Emma Treney, Nanna Eriksen, Ida Troldborg, Julie Kanstrup og Cathrine Andersen – alle bosat i Aabybro by og Nicklas Jensen fra Biersted, Victor Elvensø fra Vadum, Kristian Berthelsen og Anders Mikkelsen fra Arentsminde, Sille Lindberg fra Saltum samt Mikkel Nielsen, Asger Dreier og Victoria Bjerre fra BrovstJuletrae2: Svømmeskolens hold svømmer omkring juletræet i det store bassin.

Billede af Laura kan evt. findes på Svømmeklubben NORDs facebookside.

Hold i dag

Instagram