Flippercup 3 i Brønderslev

19 svømmere fra Aabybro stillede til start til det tredje af de fire Flipper Cup i denne sæson.

Der var masser af smil og højt humør, da Aabybro Svømmeklub søndag d 26 Januar tog til Brønderslev for at have en hyggelig dag. Stævnet blev svømmet på et 50m-bassin, dobbelt så langt som på hjemmebanen i DGI-Huset. Med de nye udfordringer på det lange bassin blev der også skabt en masse glæde ved børnene ”Jeg klarede det” ”det var hårdt men jeg kom i mål” .

Der var meget forældre opbakning, og der blev heppet på hinandens børn, som skabte en god stemning i hallen. Forældrene snakkede også på kryds og tværs, så både børn og forældre havde en god dag i Brønderslev.

”Det har været en super god dag med masser af flotte tider,” siger Svømmeskoleleder i Aabybro, Rasmus Grøn. ”Vi har set rigtig mange flotte præstationer og nye svømmere i vandet. De har fået en flot medalje og nogle oplevelser, som de kan fortælle om i skolen i denne uge!”

Dette flippercup var det tredje ud af de fire flippercup stævner der er i denne sæson. Det sidste stævne er i Frederikshavn som afholdes d. 22 Marts, hvor vi glæder os til at se en masse svømmere afslutte sæsonens sidste svømmestævne.

Hold i dag

Instagram