Nordjyske Cup 2 i Vadum

Søndag den 11.11.18 – Deltog Aabybro svømmeklub med begge konkurrence hold til årets andet nordjyske cup denne gang afholdt i Vadum svømmehal. Dagen bød på personlige rekorder i massevis, både fra små og store. De mange personlige rekorder kom også til udtryk på medaljepodiet hvor Aabybro stod solidt placeret. For svømmeren Christian Abrahamsen, var dette hans første stævne, men første stævne mundede også ud i sin første guldmedalje. Smilet stod op til begge ører, på den 10-årige Christian.

 

 

Udover de mange personlige rekorder og medaljer, tog Sebastian Porsborg også en kravtid til Vest Børne Medley, som afholdes i Aabybro til foråret. Her stiller Aabybro indtil videre selv med tre svømmere.

 

Aabybros drengeholdkap i 4x50Ryg tog en flot 3. plads med sig hjem, holdkappen bestod af – Mads Mølgaard, Jacob Toft, Mathias Østergaard Barslev og Rasmus Rank.

Se mange flere gode billeder i galleriet til venstre på www.aabybrosvoem.dk
Hold i dag

Instagram