Skip Navigation Links
- KlubbenExpand - Klubben
- Spar Nord Hovedsponsor
- Sponsorsvømning
- Flipper Cup
- Begynderstævner
- Årets Træner
- Officialskurser
- KonkurrenceExpand - Konkurrence
- Resultatlister
- AAIF HovedafdelingExpand - AAIF Hovedafdeling
- NyhederExpand - Nyheder
- Galleri
- Shop
- Markedsplads

  Brugernavn
 
  Password
       

16 svømmere skyder sæsonen i gang med et hav af personlige rekorder

Aabybro Svømmeklub havde førsteholdets årgangs- og juniorgruppe med til stævne i Thisted. Det blev til masser af flot svømning i selskab med bl.a. OL-deltagere fra Aalborg og A6.

 

I weekenden 30. september, 1. og 2. oktober drog Aabybro IFs konkurrencehold til Concordia Forsikring Cup i Thisted. Et stævne med lange traditioner og masser af konkurrence. Konkurrencen var hård, da OL-svømmerne Julie Kepp Jensen (A6) og Viktor B. Bromer (Aalborg) også var blandt de startende svømmere.

Selvom at det ikke blev til finalepladser eller medaljer kom svømmerne hjem med meget mere end de havde forventet. 78% af alle svømmede løb var nemlig forbedringer i forhold til deres personlige rekorder. Det er overraskende mener cheftræner i AaIF Svømning - Stefan Stenberg:

”Jeg er så stolt af det flotte arbejde som svømmerne har leveret i Thisted. På dette tidspunkt i sæsonen skulle vi gerne kun ligge tæt på vores personlige rekord og jeg havde derfor ikke forventet at over ¾ af de svømmede løb endte som personlige rekorder. Jeg kan se at et punkt som fx opvarmning før løbene er blandt de afgørende elementer. Flid præmieres med gode tider til de svømmere, der har taget træning ekstra seriøs end de hidtil har gjort. De kommer nemlig hjem med rigtigt flotte resultater.” (Stefan Stenberg – cheftræner AaIF Svømning)

 

Ud over en øget indsats med opvarmning, har svømmerne i Aabybro arbejdet målrettet med mental træning, der ikke tidligere har været en del af undervisningen. Opmærksomhedstræning, fokusering, visualisering og indre dialog er nogle af de elementer, som viste sig gavnlige ved dette sæsonens første stævne.

4 af de 16 svømmere kom endda hjem med forbedringer ud over det sædvanlige. De var nemlig ikke i vandet en eneste gang uden at lave en personlig rekord med over ét sekund! Det var Jacob Toft, Magnus Barslev, Jonas Abildgaard og Victor Elvensø, der stolte kom hjem med disse resultater.

 

Holdfoto – på billedet er fra Aabybro: Victor Haunstrup, Cathrine Andersen, Rasmus Abildgaard, Simon Andersen, Jacob Toft, Julie Heby, Ida Troldborg, Emma Treney, Rasmus Grøn, Magnus Barslev samt Emma Viborg Larsen fra Vester Hjermitslev, Kristian Berthelsen og Anders Mikkelsen fra Arentsminde, Victoria Bjerre fra Brovst og Victor Elvensø fra Vadum. Trænerne var Stefan Stenberg og Benjamin Jørgensen.

 

 
Holdånd og heppende tilråb høres i stor stil til svømmestævnerne. Her er det Victor Elvensø (Vadum) og Anders Mikkelsen (Arentsminde), der hepper på en holdkammerat i vandet.
 
Se flere billeder i galleriet.