Skip Navigation Links
- KlubbenExpand - Klubben
- Spar Nord Hovedsponsor
- Sponsorsvømning
- Flipper Cup
- Begynderstævner
- Årets Træner
- Officialskurser
- KonkurrenceExpand - Konkurrence
- Resultatlister
- AAIF HovedafdelingExpand - AAIF Hovedafdeling
- NyhederExpand - Nyheder
- Galleri
- Shop
- Markedsplads

  Brugernavn
 
  Password
       

Hurtige både i vandet og i grillbuffetten

I weeekenden fredag d. 10. juni til søndag d. 12. juni drog 16 svømmere til stort stævne i Ikast. Ikast Svømmecenter dannede nemlig rammerne for Nordea Fondens Midsommer Cup 2016.

Det gav flotte resultater for alle Aabybro-svømmere endnu en gang og dermed blev der på sæsonen sat et flot punktum på en sæson med mange forbedringer og kun forsat store synlighed for konkurrenceafdelingen i AAIF Svømning. Stævnet afvikledes på kortbane i Ikast Svømmecenter, hvor der er plads til 1000 tilskuere og er to 25m-bassiner til afviklingen.

”Jeg er mere end tilfreds. Vi har forsøgt at få det bedste ud af vores svømmere og det er langt hen af vejen været med succes” fortæller cheftræner Stefan Stenberg. ”Svømmerne har leveret flotte resultater og vi har fået 16 medaljer med hjem. Her skal det siges at der sidste år af det samme antal svømmere blev vundet 13 medaljer. Det er 3 medaljer mere en målet.”

”Det er helt fantastisk! Svømmernes sammenhold er jo helt overvældende at være vidne til, de snakker sammen og har det godt alle sammen. Samtidigt er det helt vildt hvor meget svømmerne har forbedret sig i løbet af kort tid!” udtaler konkurrencetræner Benjamin Jørgensen.

I næste sæson er der igen lagt op til høj aktivitet og gode oplevelser for alle svømmerne. Svømmerne der deltog i Ikast vil sammen med de resterende i konkurrenceafdelingen være at se til flere store, som små stævner i efteråret i Nordjylland.

”Vi er rigtigt glade for de flotte resultater konkurrenceafdelingen har vist og vi håber selvfølgelig at vi kan fortsætte i næste sæson” siger formand Ole Troldborg.

De 16 medaljer fordelte sig som 3 guldmedaljer, 5 sølvmedaljer og 8 bronzemedaljer.

 

Holdet som var afsted bestod af næsten hele førsteholdet: Anders Mikkelsen (Arentsminde), Julie Heby, Rasmus Abildgaard, Emma Treney, Simon Andersen, Jacob Toft, Nicklas Jensen (Biersted); Kristian Berthelsen (Arentsminde), Magnus Barslev, Emma Viborg Larsen (V. Hjermitslev), Cathrine Anderen, Rasmus Rank Nørgaard, Nanna Eriksen, Jonas Abildgaard, Rasmus Grøn. Trænere var Benjamin Jørgensen og Stefan Stenberg Sørensen.

 

 
Holdkappen Aabybro Destroyers vandt både bronze og sølvmedaljer i de to holdkapper ved Midsommer Cup. De bestod af Nicklas Jensen, Kristian Berthelsen, Rasmus Abildgaard & Simon Andersen.

 

 
Det er ikke kun svømning der er i højsædet når Aabybro Svømmeklub er afsted til stævne. Det er også det sociale, som er vigtigt for at holde humøret højt en ellers lang weekend i svømmehallen.