Skip Navigation Links
- KlubbenExpand - Klubben
- Spar Nord Hovedsponsor
- Sponsorsvømning
- Flipper Cup
- Begynderstævner
- Årets Træner
- Officialskurser
- KonkurrenceExpand - Konkurrence
- Resultatlister
- AAIF HovedafdelingExpand - AAIF Hovedafdeling
- NyhederExpand - Nyheder
- Galleri
- Shop
- Markedsplads

  Brugernavn
 
  Password
       

Park Vendia Cup gav mange forbedringer

I weekenden lørdag d. 30. april og søndag d. 1. maj drog 9 svømmere til internationalt stævne i Hjørring. Park Vendia Swim Cup 2016 dannede rammerne for mange svømmere, fra Sverige, Norge og Danmark.

Stævnet afvikledes på langbane, og i ugerne op til stævnet har svømmerne været på besøg i Brønderslev for at afprøve formen i 50m-bassin. Langbanestævner giver svømmere, der ikke har vendinger og udsvømning, som deres kompetence, fordel idet de kan vinde på deres styrker. Tværtimod har svømmere, der har kompetencer i vendinger og udsvømning, udfordringer med at yde det samme.

Vendingen har så stor betydning at tiderne, der tages på langbane må fratrækkes et antal sekunder for at kunne sammenlignes med kortbanetider. Det afhænger af disciplin og længde. Det gav flere personlige rekorder over hele linjen.

Ida Troldborg formåede at komme et skridt nærmere deltagelse ved DM, med en række af super flotte tider. Derudover overraskede Emma Viborg Larsen med sine flotte tider, især i 400m frisvømning, hvor forbedringen var på næsten et helt minut. Cathrine Boe Andersen har gennem længere tid knoklet med sine tider. I både 200 individuelt medley og 400 fri forbedrede hun sig med over 20 sekunder.

De næste udfordringer kommer i slutningen af maj og i juni måned, hvor stævnekalenderen atter er fyldt.

 

Kristian Berthelsen forsøgte efter en tid uden træning sig på 100m rygsvømning, hvor han kom i finalen og slog personlig rekord. Her ses han i sin 200m Individuelt Medley. (Foto: Aage Møller-Pedersen)

 
 
Gruppefoto - fra venstre: Ida Troldborg (Aabybro), Emma Treney (Aabybro), Nicklas Jensen (Biersted), Simon Andersen (Aabybro), Nanna Eriksen (Aabybro), Kristian Berthelsen (Arentsminde), Cathrine Boe Andersen (Aabybro) & Rasmus Abildgaard (Aabybro). På billedet mangler Emma Viborg Larsen (Vester Hjermitslev)


Se flere gode billeder i galleriet.