Skip Navigation Links
- KlubbenExpand - Klubben
- Spar Nord Hovedsponsor
- Sponsorsvømning
- Flipper Cup
- Årets Træner
- Officialskurser
- KonkurrenceExpand - Konkurrence
- Resultatlister
- AAIF HovedafdelingExpand - AAIF Hovedafdeling
- NyhederExpand - Nyheder
- Galleri
- Shop
- Markedsplads

  Brugernavn
 
  Password
       

30 svømmere til Flipper Cup i Jetsmark

 

Trænerne begejstret over de mange svømmere fra svømmeskolen, der d. 18. oktober gæstede Jetsmarkshallen til det første af 4 Flipper Cup stævner i denne sæson. I Flipper Cup deltager Aabybro Frederikshavn, Jetsmark, Hjallerup, Brønderslev og Skagen.

 

Der var lagt op til en god dag, da AAIF Svømnings 30 svømmere og 4 instruktører, d. 18. oktober tog til Jetsmark for at være sammen til Flipper Cup. For mange svømmere var dette det første stævne nogensinde og derfor var der mange spændte små svømmere, der fra svømmeskolen kommer fra ”begynder”-holdene, ”let øvede”-holdene, ”øvede”-holdene og ”junior”-holdet. Alle svømmere gik til hvert heat med højt humør og svømmede bare derudaf. Svømmerne viste altså hvad de havde lært både individuelt og i de to holdkapper. Instruktørerne udtrykte stor begejstring:

”De svømmede meget hurtigere end vi havde forventet” udtaler Rasmus Grøn og Simon Andersen. ”Det er noget vi kan være rigtigt stolte af. Men samtidig har vi også fået nogle ting, som vi kan arbejde videre med.”

Svømmeskolen i Aabybro er opdelt i 4 niveauer: ”Leg og plask”, ”Begynder”, ”Let Øvede” og ”Øvede”, hvoraf de tre sidste deltager i Flipper Cup. ”De nye årsplaner for alle hold i svømmeskolen, som indførtes til denne sæson, har med dette stævne, allerede vist resultater” udtaler cheftræner Stefan Stenberg. ”Det kan vi nu glæde os over. Vi glæder os til at skulle holde næste stævne på hjemmebane!”

Næste Flipper Cup stævne afholdes d. 5. december 2015 i DGI-Huset Aabybro, hvor AAIF Svømning forventer at have over 100 svømmere i vandet og op mod lige så mange forældre. Det er muligt for alle at slå et smut forbi, for at se hvordan et svømmestævne foregår for børn - med eller uden hjælpemidler!

 

 
Holdbillede efter stævnet med trænere Simon Andersen, Rasmus Abildgaard og Rasmus Grøn. De dygtige Aabybrosvømmere var Frida Nielsen, Cecilie Thomasen, Inge Sørensen, Sille Wendelbo, Alberte Elsborg, Natasja Jensen, Vera Wammen, Rasmus Gregersen, Noah Helt, William Ejsing-Duun, Amalie Rasmussen, Alexander Rasmussen, Marie Rasmussen, Clara Hedelund, Tilde Vinther, Magnus Trend, Sofie Callsen, Mads Gregersen, Sebastian Vendelbjerg, Amalie Ejsing-Duun, Ida Lind, Oliver Thomsen, Vilmer Damgaard, Mikkel Behrendt, Sander Becker Lund, Sebastian Porsborg, Asger Dreier, Therese Helt, Asta Nielsen, Frederik Larsen.
 
 
 
Svømmere klar til at hoppe i vandet i Jetsmarkshallen.
 
 
Til Flipper Cup er der plads til alle. Du kan svømme med luffer, bælte eller helt uden hjælpemidler.
 
 
Se flere billeder i galleriet.