Skip Navigation Links
- KlubbenExpand - Klubben
- Spar Nord Hovedsponsor
- Sponsorsvømning
- Flipper Cup
- Begynderstævner
- Årets Træner
- Officialskurser
- KonkurrenceExpand - Konkurrence
- Resultatlister
- AAIF HovedafdelingExpand - AAIF Hovedafdeling
- NyhederExpand - Nyheder
- Galleri
- Shop
- Markedsplads

  Brugernavn
 
  Password
       

D. 4. oktober drog 20 svømmere afsted til Hjallerup til dette års pokalstævne og der blev kæmpet til sidste sveddråbe, da Aabybro formåede at skaffe sig 18 pokaler og derved blev den mest vindende klub til stævnet. Til stævnet deltog svømmere fra Skagen, Sæby, Hjallerup, Hals, Nørresundby, Frederikshavn og Brønderslev. Aabybro tog desuden 9 sølvmedaljer og hele 10 bronzemedalje, hvilket blev til 37 medaljer.

"Svømmernes forbedringer og Aabybros stigende fremgang i nordjysk svømning skylder kort sagt hårdt arbejde" siger Anne Bundgaard, træner for førsteholdet. "Både på første og andetholdet har vi målrettet arbejdet frem mod stævnerne med både land- og vandtræning og det belønner sig".

Svømmeren Ida Troldborg, 11 år, vandt 2 pokaler i sin årgang, i 50m bryst og 100m bryst og svømmede sig ind i en tid, der er vestdansk mesterskab værdig. Simon Andersen, der i sidste uge fik sin første kravtid til vestdanske mesterskaber tog nu og slog et ryk mere i tiden, hvilket gav ham kvalifikation til vestdanske mesterskaber i 2015 også, hvor Aabybro IF Svømning selv afholder stævnet i DGI-Huset Aabybro.

"Alle svømmere kom hjem med et smil på læben" siger Jacob Schmidt Madsen, træner på andetholdet i AAIF Svømning. "da det jo var de færreste af svømmerne der ikke kom hjem med enten en pokal eller en meget flot personlig rekord."

De to holdkapper, hvor hhv. 4 og 6 svømmere på hinanden følgende svømmer 50m og giver "stafetten" videre, gav også begge en pokal til Aabybro, der i få hundrededele før Søhesten kunne se sig som vinderne.

Aabybro afholder d. 25. oktober 2014 Flipper Cup, der er et begynderstævne for alle i svømmeskolen. Der forventes at komme mange i DGI-Huset denne dag, så slå et smut forbi og hep Aabybro i land.

Se evt. også de mange billeder i galleriet.